Vinterkørsel

Dette indhold er sponsoreret

Vinteren er for alvor kommet til Danmark, og minusgraderne har ramt hele landet. Der er stor forskel på, hvordan folk har det med at køre bil i vintermånederne. Nogle bliver nervøse over de glatte veje, mens andre glemmer at sørge for at køre ekstra forsigtigt. 

Når man sidder bag rattet i vintermånederne, så kan der være mange udfordringer. Sne, is og mørke dage gør det svært at orientere sig, og der kan let opstå farlige situationer. Derfor er det vigtigt, at man som billist tager nogle forholdsregler for at sikre sig, at man kører sikkert bag rattet.

Der er flere hensyn, man skal tage på de glatte veje. Læs med i denne artikel for at blive skarpere på, hvad man kan gøre for at have så stor sikkerhed som muligt, når man begiver sig ud i trafikken i vintermånederne.

Sørg for at have nogle gode vinterdæk på bilen

Når vinteren nærmer sig, og temperaturen udenfor bliver koldere og koldere, så er det en god idé at skifte over til nogle gode vinterdæk på sin bil. Man kan finde et værksted med dækskifte i Herning, som kan hjælpe med at få sat de helt rigtige vinterdæk på bilen. Det er ikke en lov i Danmark, at man skal skifte over til vinterdæk på sin bil, når der bliver koldere udenfor, men det kan være fornuftigt at gøre – og potentielt set farligt, hvis man ikke gør det. 

Årsagen til, at vinterdæk har så stor betydning, skyldes, at der typisk er mere sne og is på vejene om vinteren, og det kan være svært at køre rundt i med sommerdæk på bilen. Hvis man ikke skifter til vinterdæk i de kolde måneder, så kan man lettere risikere at glide på vejene, og bilen bruger flere meter på at bremse op, end hvis man sørger for at have vinterdæk på bilen. Det kan derfor være en god idé at skifte til vinterdæk om vinteren, så man har bedre fæste på vejen, og man ikke risikerer at skride.

Udover at det er mere sikkert at køre med vinterdækkene, så kan de også være med til at give en bedre kørekomfort. Det skyldes at man ikke vil føle de store ujævnheder i vejen på samme måde, som hvis bilen havde sommerdæk på. Selvom det kan gøre en kæmpe forskel at man sætter vinterdæk på sin bil, så skal man stadig huske på, at vinterdækkene ikke automatisk betyder, at man hverken kan eller skal køre lige så hurtigt som om sommeren. Til trods for at man kører med vinterdæk, på så skal man stadigvæk tage hensyn til forholdene på vejene, og måske også køre med en lidt lavere hastighed end normalt.

Vær sikker på at bilen er i bedste stand 

Det er naturligvis altid vigtigt, at man sørger for at køre i en bil, der er i orden og fungerer som den skal. Men særligt i vintermånederne er det vigtigt, at man er fuldstændig sikker på, at alle bilens dele og funktioner virker. Nogle billister kan godt vælge at skippe et serviceeftersyn eller to, hvis bilen virker til at køre upåklageligt og som den plejer – dog er det altid vigtigt, at få tjekket bilens stand med jævne mellemrum. 

Hvis det er ved at være noget tid siden, at man sidst har haft sin bil til serviceeftersyn, så er det en oplagt mulighed at få klaret nu, samtidig med at man skal have skiftet sommerdækkene ud med vinterdæk. Et stort serviceeftersyn på bilen kan altså være en god idé – især hvis det er længe siden, man sidst har haft den til service. 

Når vintermånederne kommer, og vejene bliver glattere at køre på, så er det nemlig super vigtigt, at man er helt sikker på, at bilens sikkerhed er som den skal være. Hvis det viser sig, at nogle af bilens dele eller funktioner har brug for pleje eller udskiftning, så er det enormt vigtigt, at man retter sig efter det, da man ellers går på kompromis med både sin egen og andres sikkerhed i trafikken.

Tilpas kørslen efter vejret og vær opmærksom på ‘sort is’

Når man er ude at køre bil, så er det vigtigt at huske på, at man altid skal tilpasse sin kørsel efter vejret. Dette gælder især, når det er vinter, og der er sne og is på vejene. Man bør naturligvis tage de oplagte hensyn, som for eksempel at huske at sætte farten ned og altid have i baghovedet, mens man kører, at der kan være glat, selvom det umiddelbart ikke kan ses på vejen. Dette fænomen er også det man kalder for “sort is”. 

Sort is er farligt i trafikken, og hvis man ikke har hørt om begrebet før, så er sort is noget der sker, når temperaturen i de mørke timer falder til minusgrader, og smeltevandet fryser til is – men sort is kan faktisk være farligere end almindelig is på vejen. Årsagen til det er, at denne type af isdannelse er utrolig svær at få øje på, fordi isen både er klar og gennemsigtig, og derfor kan vejbanen uden problemer ses igennem isen. Netop derfor er sort is så farligt, da det kan se ud til, at vejene hverken er glatte eller farlige at køre på, men det faktisk viser sig, at de er super glatte. 

De situationer der ofte kan opstå, når der er sort is på vejen, er for eksempel at en billist ikke ser den sorte is, da den er gennemsigtig. Derfor kører han eller hun med den normale hastighed, og uden at være forberedt på, at bilen pludselig kan skride i et sving eller have en længere bremsetid. Hvis der så pludselig løber et dyr over vejen, en bil foran bremser pludseligt op eller andre lignende situationer, så træder billisten bremsen i bund, hvorefter bilen glider rundt på vejen og hverken kan bremses eller rettes op – og det bringer farlige situationer for alle i trafikken. 

Ændr kørevaner på de mest voldsomme vinterdage

Udover at tage hensyn, som at sætte farten ned på vejene, så er der også andre hensyn, som man kan tage for at være mere sikker i trafikken. Hvis man kører til og fra arbejde dagligt, så kan det for eksempel være en god idé at tage en anden rute, end den man plejer, hvis den rute man plejer at tage er på mindre trafikkerede veje. 

Ofte er der nemlig mere is og sne på de mindre brugte veje i vintermånederne, og derfor kan det være bedre at køre en rute, som flere biler benytter sig af, da disse veje oftest bliver ryddet for sne og is eller bliver saltet. På den måde kan man undgå farlige uheld, blot ved at køre en anden vej end normalt. 

Der er også et andet tip, som kan være god at bruge. Hvis man har mulighed for det, så kan det nemlig være sikrest at benytte sig af offentligt transport, som tog og bus, de dage, hvor vejret er værst at køre i. Det er naturligvis ikke alle, der har mulighed for at benytte sig af den offentlige transport, men hvis det kan lade sig gøre, så kan det være en god måde at være mere sikker på.

Det er meget vigtigt at være sikker, når man kører bil – især i de kolde og mørke vintermåneder. I denne artikel blev der nævnt et par råd til, hvordan du kan blive sikrest mulig bag rettet, så både du og andre mennesker kan være trygge i trafikken i vintermånederne.

Martin

Velkommen til AutoGear.dk! Mit navn er Martin og arbejder til daglig som bilmekaniker. Jeg vil her på AutoGear.dk guide dig i gennem de mange spørgsmål, du kunne have i forbindelse af reparation, service m.m. omkring din bil. Stil endelig spørgsmål, så vil jeg forsøge, at svare på dem!