Billånet, næst efter boliglånet, er nok den mest udbredte lånetype herhjemme, hvilket betyder, at rigtigt mange danskere sidder med et lån, hvor de fleste godt kunne tænke sig en lavere rente, uanset hvor lav den er i forvejen er. Når det kommer til refinansering af et lån, så kan det kun betale sig hvis renten er lavere, end den rente man har på sit nuværende lån. Derfor vil refinansiering kun være en fordel for dem med forholdsvis høj rente på deres lån.

Hvis du er en af dem og du ikke kender til begrebet refinansiering, så er dette din heldige dag, for med et refinansieringslån på det rette tidspunkt, vil du kunne skære en procentdel af din rente og dermed komme til at sidde med et billigere lån, end det du har nu. Det er den korte version, men der er selvfølgelig mere til det, at refinansiere et lån. Det er dog ikke så kompliceret som mange frygter, så hvis du vil vide mere, kan du med fordel læse med her.

Hvad er refinansiering for en størrelse?

Begrebet refinansiering af lån, betyder at man optager et nyt lån, for at komme af med et gammel lån. Med andre ord, så låner man penge, for at betale ens restgæld på ét eller flere lån. Her tænker nogle måske, at de er svært at se hvad formålet med dette skulle være, så lad os forklare. Når man optager et lån, kommer det med en vis rente, der har en størrelse, defineret af tidspunktet man optog lånet på. Det gør, at man er bundet til dette renteniveau.

Renten er en dynamisk størrelse, der kan gå op og ned, afhængigt af en lang række faktorer. Det kan både være politiske beslutninger, økonomiske kriser eller konflikter ude i verden, der influerer rentes niveau. Da man optog sit lån, var renten måske på det højeste niveau i mange år og man betaler derfor denne rente på sit lån. Det kan være utroligt irriterende, når man så sidder et par år senere og ser renten falde til sit laveste i mange år.

Hvis man står i den situation, så er et refinanseringslån en god mulighed for at kunne få en lavere rente på sit lån, ligesom man kan få generelt bedre vilkår, alt efter hvilket lån og hvilken låneudbyder der er tale om. Det kan f.eks. være at man gerne vil justere lånets løbetid, så man på den måde får det betalt hurtigere ud eller hvis man gerne vil sprede lånet udover længere tid. For flere informationer kan du gå til besterefinansiering.no/billån.

Hvem kan refinansiere sit billån?

Hvis man er interesseret i at få bedre vilkår og en lavere rente på sit billån, så skal man være opmærksom på, at et refinansieringslån fungerer på samme måde som alle andre lån, når det kommer til hvem der kan blive godkendt til lånet. De samme regler og vilkår gælder nemlig også her. Det betyder at man først og fremmest ikke må være opført i RKI, da det automatisk vil ekskludere ansøgeren. Derudover er der også visse krav til ens indkomst.

Når det kommer til kravene til ens indkomst, så er det ikke så meget størrelsen af ens indkomst der er afgørende, men mere hvor meget man har tilbage, når man har betalt sine faste månedlige udgifter, som f.eks. husleje, vand, varme og elektricitet, samt andre relevante poster, som f.eks. ens husholdningsbudget. Det tal der er tilbage efter dette, kaldes også rådighedsbeløbet og det skal være en vis størrelse, hvis man vil godkendes.

Der er stor forskel på rådighedsbeløbert alt efter om man er enlig, et par uden børn eller et par med børn. Ens situation afgør rådighedsbeløbet, men man skal også være opmærksom på, at der kan være forskel på hvor stort et rådighedsbeløb, forskellige låneudbydere kræver at man har. Dette gør det vigtigt at undersøge de forskellige udbydere grundigt, inden man tager en beslutning, og ansøger om et refinansieringslån, ved den pågældende låneudbyder.

Hvor er det bedst at ansøge om refinansieringslån?

Har man besluttet sig for, at refinansiering er vejen til bedre økonomiske vilkår for ens billån, så har man flere forskellige muligheder at vælge imellem, når det kommer til at ansøge om lånet. Udover de forskellige banker, findes der også en lang række forskellige lånefirmaer, som man oftest vil kunne finde online. Alle typer har det tilfælles, at de stiller deres helt egne krav til ansøgerne, ligesom deres forskellige muligheder også adskiller sig fra hinanden.

Det bedste sted at starte, vil være der hvor man i forvejen har sit billån. Det er nemlig slet ikke sikkert at det er nødvendigt at refinansiere. Det kan nemlig være at man i stedet kan få omlagt sit lån, så det er mere økonomisk fordelagtigt. Det er dog langt fra sikkert, at ens nuværende låneudbyder er interesseret i dette, da det i princippet vil være et tab for dem, at give en lavere rente. Hvis det er tilfældet, kan man i stedet benytte sig af andre muligheder.

Banken er også et godt bud, når det kommer til refinansiering af ens lån. Her får man nemlig en udbyder, der allerede har kendskab til ens personlige økonomi og derfor er bedre i stand til at vurdere, om man kan godkendes til et lån. Dog skal man være opmærksom på, at nogle banker tager det ret stille og roligt, i forhold til hvor lang tid det tager at vurdere ansøgningen. Her online låneudbydere meget hurtigere og man kan ofte få udbetale pengene samme dag.

Vær opmærksom på dette inden du ansøger

Når du har fundet frem til en eller flere låneudbydere, som er interessante i forhold til en refinansiering af dit billån, så er det vigtigt at du undersøge forskellige faktorer, inden du beslutter dig for at ansøge om et lån, for ikke at sige, før du underskriver en låneaftale. Renten er selvfølgelig den vigtigste faktor, når ens formål med refinansieringen er, at opnå en lavere rente, men man bør undgå at stirre sig blind på renten, da der er andre faktorer.

Ikke alle låneudbydere kan tilbyde det samme lånebeløb. Nogle tilbyder kun lån under 100.000 kr. mens andre kræver at man låner minimum 100.000 kr. Derfor er det vigtigt at finde en udbyder der kan matche ens behov, så man kan låne præcist det beløb man har brug for, og derfor ikke er nødssaget til at låne mere eller mindre. Låneudbyderens generelle fleksibilitet, er også noget man bør overveje, da det kan have stor indflydelse på løbetiden.

Hvis man skulle være uheldig at miste sit job eller blive alvorligt syg, er det vigtigt at have en låneudbyder, der har forståelse for, at der kan forekomme en periode, hvor man ikke har nok til at kunne klare de månedlige afdrag. En renteudbyder der kan tilbyde rentestop, henstand eller blot at man springer en måned eller to over, vil klart være at fortrække, da alle kan komme ud for uforudsete omstændigheder, der kan ende med at påvirker deres økonomi.

Ved at tage sig god tid og undersøge de forskellige ovennævnte faktorer, kan man bedre sikre sig, at man finder den låneudbyder, der kan tilbyde den bedste pris og generelle oplevelse.

Martin

Velkommen til AutoGear.dk! Mit navn er Martin og arbejder til daglig som bilmekaniker. Jeg vil her på AutoGear.dk guide dig i gennem de mange spørgsmål, du kunne have i forbindelse af reparation, service m.m. omkring din bil. Stil endelig spørgsmål, så vil jeg forsøge, at svare på dem!

Skriv et svar