Der er mange måder at rejse på, men én af de foretrukne rejsetyper for børnefamilier er selvfølgelig kør-selv-ferien. Når man rejser med børn, så er der utroligt mange forholdsregler man skal gøre sig og det er vigtigt at tænke praktisk inden og under rejsen. Dét som er smart ved en bilferie, er dog at tempoet er jeres og, at en eventuel tidsplan typisk kan flyttes.
Overvejer du og din familie at tage på kør-selv-ferie næste gang, men ikke har prøvet det før så er der gode tips at finde her på siden. Vi gennemgår nemlig nogle af de ting, som er vigtige at tænke over, når rejsen omhandler både bil og børn. Læs med her.
Det rette udstyr til bilen
Det er vigtigt at have det fornødne udstyr til bilen, når I skal ud på en længere køretur. Det betyder selvfølgelig den rette autostol til den/de yngste børn. Her er det vigtigt, at den passer til barnets vægt i forhold til sikkerheden. For at finde frem til den bedste autostol, kan du via linket sammenligne de bedste på markedet anno 2022.
Når der er tale om udstyr til en kør-selv ferie, så er der skam flere praktiske artikler som er god at have med. For eksempel en rejsepude, en mobilholder til bilen, en cykelholder og eventuelt en lastholder til eksempelvis en tagboks. Dét er måske ting som man ikke lige kommer på, når man er ved at pakke, men skal cyklerne med eller f.eks. en tagboks, så er det vigtigt at have med sig i overvejelserne når pakkelisten laves.
Det praktiske til den lange køretur
Når du man skal ud at køre langt med børn, så er der nogle grundlæggende ting, som er vigtige at tage med såsom snacks til børnene og frugt. Derudover er det også vigtigt at have kølige drikke med, for eksempel opbevaret i en køleboks. Hvis det er en kør-selv-ferie om sommeren, kan der jo blive enormt varmt i en bil, hvorfor det er endnu vigtigere at være hydreret. Vådservietter og poser er desuden også vigtige. Skiftetøj og bleer er også relevant, alt efter barnets alder.
Husk underholdningen
Er der noget som er også vigtigt på en kør-selv-ferie med børn, så er det underholdning. En køretur fra Danmark til eksempelvis Spanien, Italien eller andre sydeuropæiske destinationer kan være langtrukken og hård for børn. Derfor er det vigtigt, at de har nogle ting og sager de kan underholde sig med undervejs. IPads, lydbøger, spil, konkurrencer og male- og tegneartikler kan have relevans.
Planlæg turen
Selvom at der kan være afvigelser fra den originale rejseplan, så er planlægning af sådan en tur stadig vigtig. Der skal nemlig tages hensyn til om, det er højsæson man rejser i forhold til booking af overnatninger, kø på motorveje og andet. Hvis I vælger at rejse i højsæsonen, så tag højde for travlhed og overnatningsmuligheder. Sæt gerne nogle dage af til, at I skal være på den endelige feriedestination med bilen, så I har ’plads’ til afvigelser.